Podcast: Sådan brugte Gry sit netværk til at indsamle 500.000 kr. på 5 dage

Podcast: Sådan brugte Gry sit netværk til at indsamle 500.000 kr. på 5 dage

Som optakt til vores nye netværksuddannelse laver Susie Lynge og jeg en række podcasts med inspirerende gæster, som fortæller, hvordan de skaber resultater gennem netværk.

I denne podcast har vi fået besøg af innovationschef Gry Ravn fra Gentofte Kommune.

Gry er kendt for en række sociale initiativer og projekter, som bl.a. velkomstfesten i efteråret, integrationsevents for flygtninge, hvor hun har samlet en masse virksomheder, organisationer og civile.

Hun blev kendt i medierne, da det lykkedes hende gennem sit netværk, på blot fem dage, at indsamle 500.000 kr. og 200 ton nødhjælp til de syriske flygtninge på Lesbos. Hun ved, at hendes netværk har spillet en afgørende rolle i hele indsamlingsprocessen. Og hendes netværksegenskaber har gjort, at hun har det job, som hun har i dag.

I podcasten får du et indblik i Grys liv, hvor netværk spiller en afgørende rolle. Hun deler ud af sine bedste oplevelser, hendes frygt ved at netværke, samt en række konkrete holdninger til hvordan du får succes med networking.

Lyt med og hør hvordan Gry får succes ved hjælp af sit netværk:

 

I podcasten får du bl.a. viden om:

  • Hvordan det lykkedes Gry, at indsamle 500.000 kr. og 200 tons
    nødhjælp på kun fem dage ved hjælp af sit netværk
  • Hvorfor netværk har betydning for hendes job
  • Hvad hun gør for at pleje sine relationer
  • Hvad hun selv er bange for når hun netværker
  • Hendes bedste råd

 

Citater fra interviewet:

“Hvis folk har energi og er tydelige med hvad de vil, så siger jeg da ja til at mødes med dem”

“Altid aflæs din makker, og tænk “hvordan kan jeg hjælpe dig?”

“Jeg aflæser ret ofte folk, for at se, hvor de brænder henne, hvordan de er bremset, og hvordan de kommer til at vokse.”

“Jeg tænker ofte, hvordan kan jeg hjælpe dig, og hvordan kan du hjælpe mig”.

“Jeg er meget hjælpsom, for det er det der virker, og jeg siger altid tak”

 

Hvis du gerne vil lære at tiltrække flere nye kunder gennem networking og anbefalinger, så kast et blik på vores spritnye ambitiøse netværksuddannelse.

Uddannelsen er for dig, der er ambitiøs og arbejder med kunderelationer, salg, rådgivning eller forretningsudvikling.

Læs mere om uddannelsen her >>

Del med dit netværk (det er god stil)
Share on LinkedIn100Tweet about this on TwitterShare on Facebook10Share on Google+0
Morten Vium
morten@viummedia.dk

Styrker dine kunderelationer gennem LinkedIn og løfter dit salg.

Ingen kommentarer

Send en kommentar